• 400 g hakket oksekød
  • 1 stort løg - hakket
  • 2 fed hvidløg - presset
  • 2 dåser flåede tomater
  • 1 dåse tomatpuré
  • 250 frossen spinat
  • 1 spsk grøntsagboullion
  • 2 dl vand
  • 1 karton Mornay Sauce
  • Revet ost
  • 2 pk friske lasagne plader

Så er det lasagnetid. Der findes mange varianter af den populære lasagne. Denne er ret klassik – der er blot tilføjet lidt spinat for at gøre den lidt sundere. Opskriften har jeg fået af en vendinde. Jeg kan godt lide at saucen ikke er alt for flydende så lasagnen er lidt mere ‘fast’. Derfor er der ikke så meget væske i denne opskrift: hvis du godt kan lide en lidt mere ‘våd’ lasagne så er det bare at tilføje lidt mere boullion. Jeg har skrevet 50 minutters tilberedningstid – men har man tid til det synes jeg den har godt af at stå at trække og samle sig i 10-20 minutter efter den er kommet ud af ovnen.

Da jeg skulle lave lasagne denne dag skulle det gå lidt stærkt så der er brugt friske lasagneplader for at reducere bagetiden. De kan bare skiftes ud med almindelige lasagneplader og så skal den blot have et kvarter mere i ovnen.

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Svits løget i lidt olie fx i en sauterpande
  3. Tilsæt det hakkede oksekød og steg til det er brunet
  4. Tilsæt hvidløg og steg yderligere et par minutter
  5. Tilsæt resten af ingredienserne (hakkede tomater, tomatpuré, boullion, vand og spinat)
  6. Kog blandingen godt igennem i 5-10 minutter
  7. Smag til med salt og peber
  8. Læg lasagnen sammen i et ildfast fad. Jeg pleger at starte med lidt mornaysauce, et lag lasagneplader, sauce osv. Afslut med mornay sauce og revet ost
  9. Bagen i ca. 30 minutter. Jeg kan godt lide at osten på toppen er lidt blød så jeg plejer at lægger staniol over de første 10 minutter

Server med fx tomatsalat eller anden grøn salat.