• ½ liter havregrød
  • 1-2 æg
  • 1 dl mel
  • 1 dl mælk
  • ½ tsk salt
  • 1-2 spsk sukker
  • evt vanillie
  • smør til stegning

Klatkager er perfekte til lidt eftermiddagshygge i weekenden. Lav en stor portion havregrød om morgenen og gem resterne og lav klatkager – det skal nok gøre lykke. De kan også erstatte de amerikanske pandekager hvis du laver brunch.

De er meget nemme at lave. Du pisker alle ingredienser sammen og steger dem gylde på begge sider ved middelhøj varme.

Vi plejer at spise dem med lidt kanelsukker, syltetøj eller hvis det skal være ekstra godt – nutella…

I stedet for sukker kan de sødes med moset banan.