• 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl olie
  • 2 dl vand
  • 3½ dl mel (gerne en blanding af hvede og fx rugmel)
  • 1 tsk fint salt
  • 1 tsk bagepulver.

Den her opskrift har jeg fået af en kollega – hun har vist fået den fra sin svigermor så den er testet godt af. Knækbrøddene er hurtige at lave - på 30 minutter står du med 40 friskbagte og sprøde knækbrød. De er fyldt med fibre og er perfekte som en lille snack/kiks eller med fx. en god ost og lidt peberfrugt. Jeg bruger dem som mellemmåltid på arbejdet og vi har haft dem med som snack når vi kører langt.

Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienser sammen og del dejen i 2.
  2. Læg den ene klump på et stykke bagepapir på pladen, dæk med endnu et ark og rul dejen tyndt ud.
  3. Fjern det øverste ark og rids dejen i passende firkanter (jeg bruger en pizza-skærer) 
    Fortsæt med den anden dejklump
  4. Bag begge plader samtidig i ca. 15-20 min. ved 190 gr varmluft.
  5. Lad knækbrøddene kæle af på rist – når knækbrøddene er helt kolde kan de lægges i en lufttætbeholde, så holder de ganske længe

God fornøjelse!