• 75 g smør
  • 225 g sukker
  • 2 æg
  • 2 dl. creme fraiche 18%
  • 270 g hvedemel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 150 g friske eller frosne blåbær
  • 100 g hvid chokolade 30%

De her muffins er virkelig flotte og smager skønt. Da jeg bagte dem denne gang var det med frosne økologiske blåbær og de var af den type der er blå hele vejen igennem – så der var masser af farve i bærrerne og dermed blev dejen helt lilla. Jeg har før bagt dem med de blåbær der er lyse indeni og der får man en lysere dej.

Fremgangsmåde:

Rør smør og sukker sammen, til det er blødt. Pisk så æggene i et ad gangen, og tilsæt cremefraiche. Sigt hvedemel og bagepulver i dejen, og rør det sammen.

Kom blåbær og grofthakket hvid chokolade i, bland forsigtigt.

Fordel dejen i smurte muffinsforme. Bag dem ca. 30 minutter ved 180 grader C, mærk efter med en gaffel eller pind, om de er bagte – hvis der sidder dej på gaflen, når du trækker den ud, er de stadig ikke helt bagte.

 

Opskriften er fra dk-kogebogen.dk.