• 100 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 50 g smør
  • 2 æg
  • 1 stang vanilje
  • 120 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ dl mælk
  • 250 g friske blåbær

Her er endnu en opskrift med blåbær – små lækre blåmazariner. Så har jeg også fået brugt de kilo vi plukkede da vi var på Feddet. De er meget saftige og fulde af blåbær. Opskriften er fra Boligliv.

1. Tænd ovnen på 180 grader.

2. Riv marcipanen, og rør den med sukker. Tilsæt smør, og rør det godt sammen. Rør æggene i et ad gangen.

3. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn i dejen, og vend forsigtigt med mel, bagepulver og mælk. Vend forsigtigt med blåbær.

4. Fordel dejen i en muffinform (til 12 muffins).

5. Kagerne bages i ca. 15 min., til de er gyldne. Mærk evt. efter med en kødnål. Hænger der dej ved, bages kagerne lidt længere tid.

Så er kagerne klar til servering.