• 2½ dl hvedemel
  • 2 dl havregryn
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk vanilliesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 2 æg
  • 2½ dl mælk
  • 2 spsk vegabilsk olie (mild)
  • 2 bananer

Jeg var for mange år siden i Vietnam med en veninde og her fik vi nogle fantastiske bananpandekager til morgenmad. Jeg har her forsøgt med en lidt grovere variant med havregryn i så det mætter lidt ekstra. Spis dem til morgenmad i weekenden, til en lækker brunch eller en hyggelig eftermiddagsnack. Det smager rigitg godt med kanelsukker, sirup eller syltetøj.

Fremgangsmåde:

  1. Bland mel, havregryn, sukker, vanilliesukker, bagepulver og salt i en skål
  2. Mos bananerne (jeg plejer a putte dem i en frysepose og mose dem ved at mose og klemme posen)
  3. I en anden skål blandes æg, mælk, olie og bananmosen
  4. Rør melblandingen ind i den våde masse 
  5. Steg pandekagerne ved medium varme på en pande med lidt fedtstof. Jeg steger 3 på panden af gangen.
  6. Steg dem til de er gyldne på begge sider – server dem varme.

Og så elsker børnene både at lave dem og spise dem!